Vision teknologi omfatter systemer og løsninger, der kan se, fortolke og reagere på den verden, de er en del af, næsten ligesom det menneskelige øje. Anvendelsesmulighederne er enorme og vokser år for år, da den teknologiske udvikling er i hastig fremfærd mod industri 5.0.
Hos NGIN Automation A/S er vi specialister i visionsystemer og kan både udvikle og rådgive dig om teknologien.
Nøglekomponenter
- Sensorer og kameraer
Disse enheder fanger lys og omdanner det til digitale data. Sensorernes kvalitet og sensitivitet spiller en afgørende rolle i teknologiens effektivitet.
- Billedbehandlingssoftware
Softwaren bearbejder de indsamlede data og omdanner rå billeder til brugbar information. Denne proces kan inkludere detektion af objekter, farver og geometrier, eller endda avanceret mønster genkendelse.
- Maskinlæring og kunstig intelligens
AI og maskinlæring forbedrer visionsteknologiens evne til at lære og tilpasse sig nye mønstre eller udfordringer over tid.
Anvendelsesområder
Hos NGIN Automation A/S er anvendelsen af avanceret vision teknologi centralt i mange af vores automationsløsninger for vores kunder, hvor vi kombinerer robotstyring og objektgenkendelse for at maksimere hastigheden og fleksibiliteten af forskellige produktionsprocesser.
Dette gør sig især gældende indenfor områderne:
- Machine tending
- Pick & Place
- Kvalitetssikring af emner


Vision teknologi kan generelt kategoriseres i to hovedtyper: 2D (todimensionel) og 3D (tredimensionel), hver med sine specifikke anvendelser og tekniske krav.
2D visionsystemer
Disse systemer bruger standard digitale kameraer til at fange flade billeder med pixeldata, der repræsenterer lysintensitet og farve.
Opløsning og følsomhed af 2D-kameraer er vigtig for detaljegrad og nøjagtighed i billedanalyse, især i lysfølsomme eller detaljeorienterede applikationer.
3D visionsystemer
3D-systemer benytter forskellige teknologier som for eksempel stereoskopi (brug af to kameraer til at simulere menneskeligt dybdesyn), struktureret lys (projektering af et mønster på objektet og måling af deformationer) eller time-of-flight (måling af den tid det tager for lys at returnere fra objektet).
Disse metoder giver dybdeinformation, der er afgørende for applikationer, hvor rumlige relationer og objektdimensioner skal forstås nøjagtigt.
Få mere viden om vision teknologi
Har du spørgsmål eller søger du mere information om hvordan vision kan forbedre din produktion?
Kontakt
Emil B. Hansen
Robot Vision Specialist & Industriel PhD-student
ebj@ngin.dk

