Om os

NGIN Automation A/S hjælper virksomheder med at tage det næste skridt mod en fuldt automatiseret fremtid. Vi gør det gennem løsninger, der spænder fra brugervenlige cobots og fleksible AMR’er til komplekse automationsmaskiner bygget efter dine behov. Målet er altid at skabe værdi ved at reducere manuelt arbejde, øge produktiviteten og frigøre medarbejdernes tid fra ensidige opgaver. Med høj ingeniørfaglighed og blik for morgendagens teknologi tilbyder vi fremtidens cobot- og automationsløsninger.

Ny Generation INgeniører

NGIN A/S så morgendagens lys i 2016 og har i dag de to datterselskaber NGIN Automation A/S og NGIN Consulting ApS.

Det begyndte som en platform for unge ingeniørstuderende, hvor vi bygger bro mellem uddannelsesverdenen og erhvervslivet.

Siden 2016 har vi matchet virksomheder med tekniske og naturvidenskabelige studerende og dimittender, der er klar til at omsætte teori til praksis og skabe værdi fra dag ét.

NGIN Automation A/S blev en del af koncernen i 2022 som et direkte svar på kundernes stigende efterspørgsel efter robotteknologi.

I dag tæller koncernen +30 ingeniører indenfor maskinteknik, software og elektronik.

Mission

Hos NGIN Automation A/S er vi gode til automation, og vi arbejder hårdt på at levere værdiskabende løsninger til vores kunder, som indfrier behov og er skalerbare.

Gennem unikke producent samarbejder, og vores samarbejde med NGIN Consulting, har vi fingeren på pulsen med den nyeste teknologi.

Vores mission er simpelt sagt derfor, at tilbyde fremtidens cobot- og automationsløsninger, så vores kunder står stærkest til industri 5.0.

Ecopark i Aarhus V

Vi har til huse i Ecopark Aarhus V, hvor vi både har kontor og produktionshal med plads til robotter og montage.

Vi råder over 600 kvm. med kontorer, møderum, montage afdeling, test faciliteter, 3D printer afdeling, cobot lab og pakke/forsendelse.